Archive: Åben Korskole 2018-2019

OPTAG TIL KORSKOLEN 2018-2019 ER SLUT FOR I ÅR…


SANGGLADE DRENGE I 2. OG 3. KLASSE SØGES

I Syngedrengenes Korskole trænes de færdigheder, som drengene skal opnå for at kunne synge i et af landets dygtigste kirkekor.

Vi øver salmer, træner stemmerne og mærker hvor dejligt det er at synge sammen. Vi lærer de korsvar, som synges i kirken, og træner også i at stå pænt og gå på flotte lige rækker. Grundlæggende nodekendskab og rytmik er en del af undervisningen.
Det hele foregår i en blanding af leg og alvor, sjov og disciplin, som de fleste drenge trives utrolig godt med. Det er korleder Finn Pedersen, som bestemmer – det er der ingen tvivl om, og det giver drengene tryghed til at udfolde sig inden for de rummelige, men tydelige rammer.

Vi har pt. drenge fra Assens, Ebberup, Haarby, Glamsberg og Tommerup i koret.

Prøv uforpligtende Åben Korskole med masser af sang og ♫ musik frem til efterårsferien.
Vi øver torsdage kl. 17-18 i Vor Frue Kirkes Hus, Adelgade 18, 5610 Assens.
Korskolen starter op torsdag d. 6. septemberNysgerrige drenge kan også nå at komme med i forløbet fra 13. september.
Alle interesserede drenge i 2.-3. klasse er velkomne!
Åben Korskole er gratis.
Forældre er velkomne til at vente i Vor Frue Kirkes Hus (Wi-Fi og kaffe på kanden).

Åben Korskole løber frem til efterårsferien, hvorefter de drenge, som viser sig motiverede og egnede, kan kan fortsætte resten af året.

Her skal de bl.a. deltage i Syngedrengenes store julekoncert i Vor Frue Kirke og evt. andre koncerter og gudstjenester.

Hvorfor blive Syngedreng? Læs mere her

Af hensyn til vores planlægning beder vi om en tilmelding til Åben Korskole på postsnabel-asyngedrengene.dk.
Angiv drengens navn og adresse samt forældres telefon og e-mail.
Yderligere oplysninger kan fås hos korleder Finn Pedersen på tlf. 29 44 72 32 / postsnabel-asyngedrengene.dk