Archive: Julekoncert i Vor Frue Kirke, Assens 2018

Syngedrengenes Julekoncert
Vor Frue Kirke, Assens
Damgade 17, 5610 Assens
Onsdag 19. december kl. 19.30

De o. 50 korsangere i Syngedrengene ved Vor Frue Kirke i Assens kan se tilbage på to vellykkede og velbesøgte ”Messias”-koncerter i Vor Frue Kirke, hvor i alt o. 460 koncertgængere oplevede Händels oratorium i Vor Frue Kirke 8. og 9. december.

Syngedrengene er nu gået i gang med de sidste forberedelser til næste julemusik-arrangement i Vor Frue Kirke, nemlig Syngedrengenes traditionsrige julekoncert ”på hjemmebane”. Det foregår onsdag d. 19. december kl. 19.30 i Vor Frue Kirke. Julekoncerten er en kær tradition for mange assenesere og plejer at tiltrække et stort publikum.

Traditionen tro udfolder Syngedrengene stemmerne i et dejligt klassisk julerepertoire, som spænder vidt både geografisk og tidsmæssigt:
– Danske julesalmer i smukke arrangementer
– Julesange fra forskellige lande
– Engelske Christmas Carols (inspireret af den engelske drengekors-tradition)
– Fællessalmer, hvor publikum synger med.

Syngedrengenes korskoleelever får for første gang afprøvet korstemmen med publikum på og medvirker ved en del af koncerten.
Koncerten dirigeres af Syngedrengenes korleder Finn Pedersen.

Dørene åbnes kl. 19.00.
Der er gratis adgang til julekoncerten.
Beløb lagt i kirkebøssen på dagen vil gå til den fortsatte udvikling af Syngedrengene, som er en helt særlig tradition blandt danske drengekor med over 160 år på bagen.

Syngedrengenes Julekoncert
Vor Frue Kirke, Assens
Damgade 17, 5610 Assens
Onsdag 19. december kl. 19.30
Dørene åbnes kl. 19.00
Gratis adgang.