Anna Maria Antonius Wierød, sopran (f. 1985) – fremstormende talent med tidlig musik som speciale og engagementer overalt i Europa. Anna er kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2013 og har efterfølgende taget endnu en master-uddannelse fra Schola Cantorum Basiliensis i Schweiz. Anna Maria Antonius Wierød begejstrede publikum i Assens, da hun medvirkede i ”Messias” med Syngedrengene i 2016.
Daniel Carlsson, kontratenor (f. 1980) – med sin helt særlige falset er Daniel en efterspurgt operasanger både i hjemlandet Sverige, i Danmark og i det øvrige udland. Daniel Carlsson er uddannet ved Vadstena-Akademiet og det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2009. Også Daniel Carlsson imponerede ved ”Messias” i Vor Frue Kirke i 2016, og Syngedrengene er meget stolte og glade over at kunne præsentere både Carlsson og Wierød atter i år.
Poul Emborg, tenor – mangeårig koncertsanger bl.a. ved DR Vokalensemblet, som er et eliteensemble i verdensklasse og en hyppig gæst hos Syngedrengene både som solist og som instruktør/dirigent. Poul Emborg har tidligere deltaget i ”Messias” i Assens, nemlig i 2015. Poul Emborg er stifter og dirigent af det prisbelønnede DUVE, Det Unge Vokalensemble, som gav en velbesøgt sommerkoncert i Vor Frue Kirke i august 2018 og medvirkede i Cæcilie Norbys ”Hybrid Klang” sammesteds i november 2017.
David Kragh Danving, bas – David er uddannet klassisk sanger fra Syddansk Musikkonservatorium og kandidat fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2018 – på tærsklen til en strålende sangkarriere. David fra Assens har trådt sine sangmæssige barnesko i Syngedrengene og vil være kendt af mange lokale koncertgængere. Syngedrengene glæder sig ganske særligt over at præsentere som bassolist ved årets ”Messias”-koncerter.