Forårskoncert med Syngedrengene i Vor Frue Kirke, Svendborg

♫♪  Tirsdag d. 24.5. kl. 17.00 holder Syngedrengene forårskoncert 🌿 i Svendborgs Vor Frue Kirke.
Drengekoret synger dejlige værker fra europæisk kormusik fra 1500-tallet til 1900-tallet, på dansk, latin, tysk og fransk, af komponister som Niels W Gade, Bach, Carl Nielsen, Schierbeck og Mozart.
Publikum kan selv synge forsommerglæden frem med Thøger Larsens “Du danske sommer, jeg elsker dig”.
Syngedrengenes korleder Morten Blichfeldt Bunk dirigerer for første gang Syngedrengene ‘ude af huset’. Organist Thomas Obeth Andersen, som selv har en baggrund i Syngedrengene, akkompagnerer.
Vor Frue Kirke, Frue Kirkestræde 4, 5700 Svendborg
Tirsdag d. 24. maj kl. 17.00
Der er fri entré til koncerten